Røverdatter”. Dette er en dejlig før-jul julegave, da den spiller fra 10. november til 23. december 2022 og julen er symboliseret i næstekærligheden.  

Det er en musikforestilling og den er for hele familien. Astrid Lindgren står for kampen for kærlighed og kampen mod frygt og vores indre dæmoner her symboliseret i bl.a. grådværge der først forsvinder når man ikke er bange for det ukendte og tør tage kampen op.  

Denne fortælling er eventyret om Ronja (Laura Skjoldborg), røverdatter og Birk (Emil Veber Rasmussen), røversønnen fra en konkurrerende røverbande. Begge er født en uvejrsnat så voldsom at klippen, hvor Mattis holder til, Mattisborgen, revner midt over. Da børnene er 11 vintre flytter Birk med Borkarøverne ind i den nordlige del af Mattisborgen, som står tom. Herfra starter kampen om magten mellem Mattis og Borka. Det bliver fint beskrevet gennem sang og dans i Mattisbanden, som flere gange med høje klap på lårene og hårde tramp får kampgejsten ud over scenekanten så publikum klapper med.  

Scenen er bygget op med råt træ, som kan få tankerne hen på huler i skoven og sådan at når røverne kommer ”hjem” oplever vi, at de går rundt i gange for at komme ind til varmen og Lovises mad. På drejescenen, som bliver godt udnyttet, bliver der hurtigt skiftet scener så det er nemt at følge med i hvor historien nu fortælles. Vi bliver ført i skoven med Ronja, hvor hun er på opdagelse og udvider sin verden og forståelse af livet. Der dukker en ræv op af en hule, som hun kæler med og kalder sin ven.  

Der er dog også farer derude, som Mattis godt spillende, ikke bryder sig om at Ronja skal opleve. Mattis spiller med overbevisning den barske røverhøvding i banden og den pylrede curlingfar sammen med Ronja og samtidig synger han bragende godt. Den perfekte røverhøvding! 

Ronja og Birk mødes og bliver sjælevenner, og da kampen mellem Mattis og Borkas bander ender med at Birk bliver taget til fange og kun vil blive udleveret til Borka, såfremt han flytter fra borgen igen. Efter at Borka har bedt om at holde et uskyldigt barn udenfor og Mattis siger nej, er Borka og Undis så langt at de vil gå med til at flytte selvom det sandsynligvis betyder døden for banden. I det øjeblik kaster Ronja sig i armene på Borka og vil have Birk og sig selv givet fri.  

Efter det optrin har Mattis ingen datter, og børnene bliver givet fri. Ronja flytter sammen med Birk ud i skoven i bjørnegrotten, hvor de lever af fisk og andet godt i skoven hele sommeren. Undervejs oplever vi, at de bader i en flod og her bliver der brugt lyseffekter som tydeliggør at det foregår omkring og i vand. Her dukker nogle fantastiske skabninger op flyvende i luften, skovheksene, som skriger hæsligt og vil fange børn. Hold jeres børn i hånden når de dukker op! 

Birk og Ronja spiller deres roller perfekt. Birk som den blide, forstående og kompromissøgende dreng som også kan give udtryk for sine varme følelser for Ronja. Ronja er modsætningen, hård og kompromisløs både overfor Birk og sin far, Mattis. Mattis som er stædig som Ronja, må alligevel bøje sig og komme og bede Ronja komme hjem og blive sin datter igen. Kærligheden og det gode i mennesket vinder og alle kommer videre også med en accept af, at hverken Ronja eller Birk har lyst til at blive røvere. 

Hele forestillingen krydres og understøttes perfekt af 3 musikere med middelaldermusik komponeret af Nikolaj Busk og spillet af strengeinstrumenter, fløjter og slagtøj, som sporer underbevidstheden ind på fællesdans, brænderøg og skovbund. Følelserne som er tydelige i alle skuespillernes præstationer, bliver dygtigt fortolket af musikerne i hele stykket. F.eks. får violinen på et tidspunkt næsten samme grådkvalte lyd som skuespilleren der siger noget.  

I en familieforestilling også af Astrid Lindgren skal der også være plads til sjov og ballade og her er SkaldePer, legebarn og drillepind, et herligt indslag. Det samme med rumpenisserne, som dukker op på scenen i en høj (god sceneteknik) og kigger på Ronjas ben som er gået gennem hulens tag og nu hænger der i stuen og kan bruges som vuggeophæng. Så kan vi grine lige indtil de uhyggelige grådværge dukker op og først forsvinder når angsten forsvinder.  

Hele forestillingen er godt sat sammen med dygtig brug af lyd-og lysteknik, scene-og kulisser. Vi kommer gennem alle de store følelser med gode skuespilpræstationer, samt musik og sang, hvor både skuespillerne og musikerne leverer så det er en fryd at opleve. En anbefalelsesværdig forestilling for hele familien<3