« Tilbage

Sandmanden
af Bjarke Eijgendaal

Sandmanden
Aarhus Teater/Teater Sort hvid
Scala
24/2 - 19/3

Inden du læser denne anmeldelse, vil jeg anbefale at du læser brugerbetingelserne på vores hjemmesides godt igennem. Er du sikker på at du kan acceptere dem?
Vi værner naturligvis om dem, og sælger kun oplysningerne til dem som kan betale.
 
Nathaniel føler sig overvåget, er paranoid og sikker på at udefra kommende kræfter påvirker og styrer folk omkring sig. Især efter han ser Coppelius på gaden, en person der ellers skulle være død i en brand sammen med hans far. Coppelius og hans far, lavede menneskelige eksperimenter, og Nathaniel og hans mor kaldte altid Coppelius for Sandmanden. Et monster fra hans barndomshistorier, der kaster sand i børns øjne så de triller ud, hvis de ikke har lukket øjne om natten.
Gennem stykket bliver Nathaniels frygt værre og værre så selv hans kæreste, der ellers prøver at støtte ham, ser han som en del af overvågningen og kontrollen.
Nathaniel ”Jeg får sand i munden, når jeg kysser dig”.
Bedre bliver det ikke da vi finder ud af at Lothar er blevet ansat i et firma der laver specielle interaktive briller.
Som publikum sidder man i stykket hele tiden med tvivlen, om det er Nathaniel eller samfundet det er galt med.
 
Christian Lollikes omskrivning af E.T.A. Hoffmans ’Sandmanden’ bruger vores frygt for den moderne teknologis overvågning, som en drivkraft i forestillingen.
Lothar (Frederik Mansø) ”Jeg er fri til selv at bestemme jeg står her”
Nathaniel (Lasse Steen) ”Nej
Lothar ” Jeg er fri til selv at bestemme jeg står her”
Nathaniel ”Nej
Lothar ”Jo - Jeg er fri til selv at bestemme jeg står her”
Nathaniel ”Nej
 
Sådan lyder en af samtalerne mellem Nathaniel og hans forlovedes bror Lothar. For hvor meget bestemmer vi selv hvad vi gør, og hvor meget bliver vi påvirket af den teknologi som vi omgiver os med.
Kan teknologifirmaer gennem overvågning og Big data registrering, vide hvornår vi er påvirkelige så de kan være med til at ændre vores handlemønstre og få os til at drikke en cola på de mærkeligste tidspunkter.
 
Dæmoner synlige på scenen.
Jonas Coerell Petersen lader ikke kun dæmonerne udfolde sig i Nathaniels sind. Dansere fra Holstebro Dansekompagni sætter også fysisk form på det kaos som udspiller sig. De 6 dansere levere en kraftpræstation, både i den fysiske udfoldelse samt i det udtryk de giver fra scenen.
 
De sidste spørgsmål vil jeg selv lade publikum svare på. Er man paranoid når man faktisk bliver forfulgt? Og bestemmer vi selv, eller bliver vi styret af den teknologi som vi omgiver os med?
Så tag en Cola med i teateret! Det får du da ikke lyst til, bare fordi du læser det her?
 
Iscenesættelse Jonas Corell Petersen
MEDVIRKENDE
Andrea Øst Birkkjær, Lasse Steen, Frederik Mansø
FRA HOLSTEBRO DANSEKOMPAGNI
Bjørk-Mynte Buchgraitz Paulse, Mikkel Alexander Toettrup, Elena Nielsen, Jasmine Gordon, Jon Ipina, Matthew Rawcliffe

Dramatiseret Af Christian Lollike Scenografi & Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Marie Brolin-Tani Musik Af: Den Sorte Skole
Koreografisk Assistance David Price Lysdesign
Anders Kjems


Foto: Rumle Skafte
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT