« Tilbage

Ind i hjertet
af Bjarke Eijgendaal

Jeg er jo lige her
Aarhus Teater
store Sal
29/8 - 2/10 2021

  Teaterkoncerter er en genre for sig. Kendte kunsteners sange bliver fortolket både lyrisk og scenisk og når sange og scenografisk går op i en højere enhed, så ved man, at det har været en god forestilling. Aarhus teaters opsætning af ”Jeg er jo lige her” (Teaterkoncert med Anne Linnets sange) inviterer dig bogstavelig talt ind i hjertet af Anne Linnets tekster og Maja Ravns scenografi understøtter dette, ved at forestiller indersiden af et hjerte. I den første sang ”Tabt mit hjerte” opleves den gennemgående rytme, da også netop som et hjerteslag. 
   
Titlen ’Jeg er jo lige her’ stammer fra Linnets sang ”Du drømmer” på albummet ’Jeg er jo lige her’ fra 1988. En sang der sjovt nok ikke var udvalgt blandt de 26 sange som var med i forestillingen. Ellers var det et godt miks af hendes største hits, samt nogle af hendes mindre kendte numre.
 
Der er stor forskel på hvor meget historie der er i de forskellige teaterkoncerter. Groft sagt kan man sige, at nogen teaterkoncerter ønsker, at lave en sammenhængende historie, hvor både teksterne og melodierne bliver genfortolket og derved skaber nye fortællinger. Imens andre teaterkoncerters hovedformål er at udnyttet det magiske rum en teaterscene er, til at skabe visuelle effekter, der måske ikke tilføjer noget nyt til forståelse af teksten, men som giver en stærk visuel oplevelse, sammen med de kendte numre. ’Jeg er jo lige her’ prøver mere at skabe en række tableauer, hvor der ikke er en samlet fortælling, men mere en tematisk sammenhæng omkring hvad hjertet ønsker.  
 
Det er Jesper Mechlenburg der har genfortolket Anne Linnets numre og det er nogle spænende genfortolkninger hvor især ’Tabt mit hjerte’ med det rytmiske hjerteslag, en næsten A cappella version af ’Forårsdag’ samt en noget mere funky version af ’Hvor du er’ hænger ved længe efter lyset blev tændt i salen. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at flere af sangene var korsange frem for solosange. Selvom alle sangerne gjorde det rigtig godt, så var det især, i de flerstemmige sekvenser, at det blev rigtig godt.  
 
Der er stærke sang og danse præstationer hele vejen rundt i forestillingen. Især skal Andrea Øst Birkkjær fremhæves, hendes vulkan inden i lukkers på fornemste vis ud i numrene ’Forårsdag’ og ’Glor på vinduer’samt ’Misbrugt og forladt’.  Derudover er det en fryd for øjet at se på dansere Olivia Sol Anselmo, Mads Groneman, Luc Boris André Kouadio, Adan Ticyti samt Oliver Zahore, alle tilfører de forestilling en ekstra kraft og dynamik. Især i nummeret Hva´har du set? giver de den max gas. 
Iscenesættelse: Thomas Bendixen, Morten Kirkskov og Signe Fabricius
Medvirkende på Aarhus Teater: Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker
Scenografi og kostumedesign: Maja Ravn Koreografi: Signe Fabricius
Assisterende instruktør: Mette Ovesen Lysdesign: Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer: Jesper Mechlenburg Koncepturende lyddesign: Rasmus Kreiner Lyddesign: Lars Gaarde

Forestillingsfoto: Rumle Skafte
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT