« Tilbage

Forelskelse som drivkraft.
af Bjarke Eijgendaal
Romeo og Julie
Aarhus teater
Store Scene
10/2 - 10/3 2022

Det er ikke hvordan den ender, der er det store spørgsmål i Shakespeares berømte klassiker ’Romeo og Julie’, det er hvordan vi føres derhen. Vi kender alle historien om den store umulige kærlighed, som er dømt til at gå galt lige fra starten af. Og selvom denne historie ender ulykkeligt med Romeo og Julie der dør til sidst, så er det alligevel en historie om kærlighed der sejrer. Shakespeares forestilling er en storslået hyldest til kærligheden, og de to hovedrolleindehavere Romeo (Viktor Pascoe Medom) og Julie (Mette Klakstein) gør det rigtig godt som det nyforelsket par, idet de formår netop at vise den ny forelskelses glød.
 
Som instruktør skal man altid i arbejdet med de gamle klassikere, overveje hvor meget man ny fortolke og hvor meget man skal lade den oprindelige tekst bære stykket. I Maren Bjørseths iscenesættelse, er der både skåret og tilføjet lidt, her og der. Bjørseth veksler mellem at gøre forestillingen mere moderne og holde den klassiske stil. 
F.eks. er der i Maren Bjørseths opsætning tilføjet en del musik. Også her veksler det mellem det moderne og det klassiske. De moderne træk er elementer som elguitar og human beatbox, mens Aarhus teaters kor synger nogle sange der mere minder om gregoriansk korsang. 
Også på skuespils fronten bliver der leget med modsætningerne. Anders Baggesen i den mere klassiske stil som fadder Lorenzo, mens Simon Mathew mere spiller som en ung Kim Bodnia i filmen ”Nattevagten” i rollen som Romeos ven Mercutio. 
Modsætningerne er med til at give forestillingen en dynamisk rytme, men dog også til tider et lidt rodet udtryk.  
 
Shakespeares ’Romeo og Julie’ har været gennem mange fortolkninger og opsætninger i tidens løb. Både på film og i teatret. På Aarhus teater skal vi tilbage til 2010 hvor det var Christian Lollike der stod bag en opsætning af det berømte stykke. Hvor Lollikes ny fortolkning af ’Jeppe på bjerget’, var helt fantastisk, var hans omskrivning af ’Romeo og Julie’ ikke en version der gik over i historiebøgerne. 
Det er to meget forskellige veje Lollike og Bjørseth har valgt at gå med deres iscenesættelse, så tænk ikke: ”den behøver jeg ikke se, den så jeg sidst den blev vist”
Selvom, de to opsætninger har været meget forskellige, så har de begge været fokuseret på forelskelsen som drivkraft, en drivkraft der giver en underholdende oplevelse. 

Foto Rumle Skafte