« Tilbage

Kærlighed og Sex
af Bjarke Eijgendaal

Kærligheds Karrusellen
Aarhus Teater
Stiklingen
26/2 - 20/3 2010

Med 'Kærligheds karrusellen' viser de nye skuespillere i årets afgangsforestilling, at der atter er en årgang der vil frem og vise hvad de kan.  Der bliver spillet sikkert i de forskellige roller, nogen dog mere fremtrædende end andre.  Det er altid sjovt at se afgangsforestillinger fra skuespillerskolen.  Der bliver satset lidt mere og skuespillerne gør deres yderste for at vise deres talenter frem. Men som så ofte før lider selve forestillingsoplevelsen under at alle 9 skuespillere skal promoveres lige meget. Det giver en lidt rodet forestilling.  'Kærlighed karrusellen' er dog ikke noget dårligt valg som afgangsforestilling da den bygger på en stram struktur, der gør det betydelig lettere for publikum at finde rundt i.
'Kærligheds karrusellen' består af 10 scener som hver er et møde mellem to personer. En soldat (Peder Bille) er sammen med en luder(Anne Bærskog Hauger), selvom han heller vil være sammen med (Amalie Dollerup) en stuepige som han møder i byen. Hun vil dog heller bruge sin seksualitet til at forfører den unge mand (Mikkel Hansen) i det hus hvor hun tjener. Han derimod er optaget af en gift kone (Margit Watt-Boolsen) der ikke har det så godt med sin mand (Jesper Dupont). Ægtemanden er dog også sin kone utro med ung pige (Ane Helene Hovby), der bliver smigret af den lovende digter (Frederik Ømann) Der har en affære med den  store diva (Lise Baastrup Nielsen). Hun snakker dog hele tiden om en anden - Greven (hvilket jeg dog først  fandt ud af efter lidt tid ved computeren). Greven der også bliver spillet af Peder Bille indleder dog et platonisk forhold til luderen hvormed vi altså er tilbage til start og gennem første rundtur i karrusellen.
'Kærlighedskarrusellen' der er skrevet at østrigeren Arthur Schnitzler havde urpræmiere  for snart 100 år siden,  i Budapest år 1912, og er siden blevet fremstillet mange gang både som teater og som film. F.eks. lavede TV2 en tv-serie i 1998 (Karusellen) med blandt andet Michael Falch og Tina Dickow på rollerlisten.

Kærlighed og sex
De tre punktummer der skulle erstatte beskrivelsen af de erotiske elementer i forestillingen, vakte for 100 år siden dyb forargelse hos det østrigske borgerskab. Det vil hos den moderne læsere, nok ikke være tilstrækkelig til at løfte mange øjenbryn. Men på scenen formår skuespillerne at få de tre små prikker til atter at løfte et øjenbryn eller to.
Til trods for at stykket som litteratur har over 100 år på bagen, viser den flot med de 10 scener, hvordan vi i kærligheden altid har og nok altid vil rode rundt. Desuden viser stykke hvordan sex og kærlighed både komplimentere hinanden og er hinandens modstykke. For sex og kærlighed vil altid hænge sammen hvad enten den er til stede eller ej, som i det sidste platoniske forhold mellem Greven og luderen, hvor det netop er den manglende sex mellem greven og luderen, der skaber deres forhold.

Store forventninger
Som nævnt er 'Kærligheds Karrusellen' en forestilling hvor alle de medvirkende spiller sig fuldt ud. Her er ikke nogen der kører den hjem på rutinen. Hver figur er godt gennemarbejdet og det bliver spændende at se hvilken roller de efterfølgende kan opleves i. Særligt spændende syntes jeg det bliver og se om Lise Baastrup Nielsen kan blive ved med at spille med det overskud som hun præsterer i rollen som Divaen, og om Frederik Ømann sikre karaktertegning af den selvcentret digter kan spores i fremtidige roller. Men generelt stærke præstationer hele vejen rundt og jeg ønsker alle skuespillerne held fremover med deres videre karrierer.
Iscenesættelse: Alexa Ther
Manuskript: Arthur Schnitzler Scenografi: Nikolaj H. Trap Medvirkende: Peder Bille, Mikkel Hansen, Margit Watt-Boolsen, Lise Baastrup Nielsen, Jesper Dupont, Frederik Ømann, Anne Bærskog Hauger, Ane Hovby og Amalie Dollerup

Afgangsholdet Foto Jan Jul
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT