Teateranmeldelse.dk

Tilbage til forsiden

 
 
Fantastisk fantasy på Aarhus Teater, også lidt for børn.
af Bjarke Eijgendaal

Det gyldne kompas 1
Aarhus Teater
Store Scene
(14/11 – 08 til 10/01 – 09)

Panserbjørne, hekse og daimoner indtager scenen i en fantastisk fantasyforestilling på Aarhus Teater.
Philip Pullmans populære trilogi om den 12-årige Lyra og hendes gyldne kompas er dette og næste års store satsning og jeg glæder mig allerede til at se 2 del næste år.

Lyra (Ene Øster Bendtsen) er et tilsyneladende forældreløs barn der er opvokset på Jordan kollegiet i Oxford blandt professorer og universitetsansatte.
Hun er en selvsikker pige der er vant til at klare sig i vanskelige situationer, men da Lyra bliver rodet ind i en række videnskabelige eksperimenter, og en krig mellem kirken og dens modstandere, får hun brug for al sin snarrådighed samt de svar hun kan få fra hendes magiske kompas, for rede sig selv og hendes venner.

Ikke kun for børn
Selvom det er en fantasy forestilling er det ikke bare for børn der er også meget for de voksne i forestillingen. Tematisk leger Pullman med forholdet mellem videnskab og religion, dog uden at tage stilling snare tværtimod, for både den religiøse samt den videnskabelige fanatisme får nogle drøje hug.
Fantasy er ikke det nemmeste genre at opsætte på et teater, for i Pullmans univers er der ikke kun en verden, men et utal af parallelle verdner med hver deres egne særtræk, og figurerne hopper gennem huller i luften til en anden verden, og befinder sig i hvert deres univers på en gang.

Daimon
I Lyras verden har alle en daimon (et dyr de er tæt forbundet med, kan ses som en legemliggørelse af personens sjæl) Lyras daimon hedder Pantalaimon og er for det meste en hermelin. (Børns daimoner har den evne at de kan ændre form, mens voksnes har en fast form). Det er en elegant måde Aarhus teater har valgt i forhold til daimonerne. Efter de første 5 minutter hvor jeg lige skulle vende mig til den ekstra person der var på scenen fik daimonerne både liv og sjæl. Især vil jeg fremhæve Andreas Jebro der på fantastisk flot vis styre Lyras daimon så den både får liv og stemme.

Manfred Blaimauer scenografi er umådelig effektfuld, og utrolige dynamisk. Ved hjælp af små ændringer i opstillingen skabes der en hel række forskellige rum der på fantastisk vis hjælper stykket videre i den lange rejse som Lyra
Næsten hele Aarhus teater faste trup af skuespillere er med i forestillingen, og stykket er fyldt med godt skuespilspræstationer, som f.eks Jens Zacho Böye i rollen som Lord Asriel og Jacob Madsen Kvols som panserbjørnen Iorek Byrnison. Jacob Madsen Kvols giver bjørnen en dynamik og personlighed, godt hjulpet på vej af et rigtig godt kostyme.

Link http://www.detgyldnekompas1.dk/ 


 

Iscenesættelse
Eyõun Johannessen.

Oversættelse: Hanna Lützen Dukkeinstruktør Antje König. Komponist Søren Siegumfeldt Scenografi Manfred Blaimauer Koreografi Brian Degn Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen Lyddesign: Kim Engelbredt. Dukkekonsulent Jette Lund. Dukkemager Gertrud Exner, Katrine Karlsen og Ellen Høyer. Panserbjørnehoveder: Katrine Bunton. Videodesigner Signe Krogh Maskør og parykmager: Haakon Sitje Musik fremført af: City op Prague Philharmonic Orchestra Dirigeret af: Richard Hein Vokal: Aviaja Lumholt. Medvirkende: Ene Øster Bendtsen, Andreas Jebro, Thomas Knuth-Winterfeldt, Henning Olesen, Kim Veisgaard, Anders Baggesen, Jens Zacho Böye, Amalie Dollerup, Ove Raskmark, Annika Johannessen, Lars Ottosen, Lars Ditlev Johansen, Nikolaj Krogh Mineka, Karen-Lis Ahrenkiel, Anders Heinrichsen, Lene Hummelshøj, Mikkel hansen, Peder bille, Kenneth Andersson, Ane Hovby, Anne Hauger, Margit Watt-Boolsen, Inge Sofie Skovbo, Kars Høy, Mikkel Stubbe Teglbjærg, Mette Døssing, Inge Sofie Skovbo, Peter Flyvholm Merete Voldstedlund



Ene Øster Bendtsen, Andreas Jebro og Panserbjørnene. Foto Jan Jul
 

ww.teateranmeldelse.dk                  Ansvarlig Bjarke Eijgendaal                           kontakt: teater@teateranmeldelse.dk