|
|
Being Lars Arvad.
af Bjarke Eijgendaal |
|
'Realisme'
Aarhus Teater
Studio
18 januar 2008
Aarhus Teater åbner op for hvad der sker inden i en mand, i løbet af
en helt almindelig dag på sofaen. Og lad mig tilføje; det er ikke
småting den mandlige hjerne gennemlever. Igennem Lars Arvads
(spillet af Lars Arvad) tankerækker kommer vi som tilskuere med
rundt i hans følelser og erindringer. Savnet af hans kæreste Marie,
sjove episoder sammen med vennen Thorsen, minder om underlige
filmklip downloaded fra nettet, og selvfølgelig, når vi nu befinder
os inde i en mands hjerne, naturligvis også sex, masser af sex.
Forestillingen er fyldt med skæve og sjove indfald og man kan ikke
lade være med at holde af den store Lars Arvad, der med hans komiske
figur og dejlige selvironi rammer godt ind i arketypen af den danske
unge mand.
Forestillingen fungere rigtigt godt, og alle rollerne bliver spillet
med den helt rigtige energi, distance og overflade. Kun Kim
Veisgaard, der ellers normalt spiller med stor kraft og indlevelse,
virker i enkle tilfælde en smule ved siden af rollen, om end han som
den handikappede telefonsælger virkelig formår at træde i karakter,
som den store skuespiller han er.
”In yer face” dramatik.
’Realisme’ er skrevet af den engelske forfatter Anthony Neilson, en
af de 3 store ”in yer face” dramatikere, der bevist bruger
provokationen som et virkemiddel til at bringe budskabet frem.
I Anthony Neilsons forestilling Panetrator (Svalegangen maj 07)
bruger han kraftige provokationer, såsom en sexscene med en tøjbamse,
onanering på scenen mm. for at vise hvordan sårbarheden ligger
latent under den håre overflade, som mænd ofte gemmer sig bag.
I ’Realisme’ er det lidt af det samme han beskæftiger sig med. Det
er manden med alle hans svagheder der kommer under lup, for i stedet
for den hårdtslående provokation man for eksempel ser i ’Panetrator’
benytter ’Realisme’ sig i langt højere grad af komikkens ofte lige
så hårdtslående udpegning af vores svagheder. ’Realisme’ afslører
mandens til tider absurde tankegang, og som mand kunne jeg godt
tænke mig en tilsvarende forestilling om kvindernes tanker.
Så hvis I kvinder nogle gange undre jer over de ting som vi mænd
gør, ja så kan jeg kun opfordre jer til at gå ind og ser ’Realisme’
på Aarhus Teater. Måske forstår I derefter hvad det er der sker
inden i hovedet på os mænd.
Link Anmeldelse af Anthony Neilsons
Panetrator
Svalegangen. Maj 2007
Link
http://www.inyerface-theatre.com (engelsk)
|
Iscenesættelse: Mia Lipschitz, |
Scenografi: Camilla Bjørnvad, Koreofrafi:
Kasper Daugaard. Lyddesign Jeppe Larris. Instruktørassistent:
Per Christian Holck. Medvirkende: Lars Arvad, Marie Tafdrup,
Mette Døssing, Dorthe Hansen Carlsen, Kim Veisgaard, Mikkel
Løbenholt Reenberg, Troels Thorsen, Per Christian Holck. |
|
Lars Arvad
Fotograf Jan Jul
|
ww.teateranmeldelse.dk
Ansvarlig Bjarke Eijgendaal
kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
|