Penetrator
Svalegangen & von Baden
(10. maj – 2. juni 07)

Von Baden har igen kikket manden efter i sømmene. Penetrator afslører både den værste mandehørm der opstår, når der kun er mænd til stede samt den usikkerhed der kan opstå, når overfladen krakelerer.

Scenen forestiller Max´ lejlighed, hvor også vennen Allan bor. Her har 80´erne overlevet i form af store plakater med Rocky og Steven Seagal, en slidt brun lædersofa og en gammel stigereol.
Lejligheden peger tilbage til den ungdomstid, hvor drengenes drømme var intakte og livet var spændende. Men her 20 år senere har Max ikke formået at flytte sig. Kun hårgrænsen er flyttet et stykke længere tilbage, alt imens Max især stadig lever det liv, han levede, da han var 17 med pornoblade under sofaen og vasketøj over det hele.

Verden og virkeligheden banker dog på i form af ’Kølle’, en af Max´ gamle barndomsvenner, der efter en udstationering i Irak vender hjem med alvorlige psykiske problemer, og Max bliver konfronteret med en verden, der ikke bare indeholder fester, sjov og ”bamsepuling”.

Det er en intens og velspillet forestilling Von Baden leverer. De er ikke bange for at bryde normerne i en forestilling, hvor jeg tror der mange gange i øveprocessen er blevet sagt ”kan man det?” – og ja, det kan man godt, for det virker. Også selvom man som den kritiske anmelder godt kunne ønske sig lidt mere udvikling i en figur som Max.


 

Frederik Meldal Nørgaard, Anders Brink Madsen og Henrik Vestergaard