En lille bunke krummer –
En Trille Kabaret af Mads Nørby
Odense Teater – Værkstedet
Spilleperiode: 10.-26. april 2008

Kender du Trille? Personligt stammer mit kendskab til Trille og hendes musik mest fra sluthalvfjerdsernes børnefjernsyn og fra den kontroversielle sang ”Øjet” (den med: ”her lurer der et øje i det høje”), som hun i virkeligheden ikke selv har skrevet. Hvis du vil stifte bekendtskab med hendes egne tekster og musik – også fra en lidt senere periode i firserne – er ”En lille bunke krummer” et rart og underholdende møde.

Skuespiller Mads Nørby elsker Trilles sange og har i den anledning kreeret en lille musikalsk forestilling på Værkstedet. Man kan måske nok diskutere, om forestillingen egentlig er en kabaret, sådan som den lanceres i programmet, men det rokker dog ikke ved, at jeg oplevede ”En lille bunke krummer” som både charmerende og veloplagt.

Fra starten kunne man mærke de medvirkendes smittende kærlighed til tekster og musik, og det føltes som et behageligt selskab hele vejen igennem. Trilles sange er poetiske og – fornemmer man – meget personlige, som handler om kærlighed, længsler sorg og eufori.

De tre medvirkende: Mads Nørby, Jeanett Albeck og Rikke Lylloff klæder hinanden godt i et musikalsk og underholdende samspil, hvor Mads Nørby er idémanden og Jeanett Albeck det musikalske anker bag klaveret. Der er en uhøjtidelig leg over de medvirkendes måde at gribe fortolkningen af Trilles univers og musik an på, som gør den let og uprætentiøs.

De forskellige sange forløses både med nærvær, humor og indlevelse, og der bliver i løbet af forestillingen betjent adskillige instrumenter bl.a.: guitar, klaver, harmonika, ringeklokke og mundharpe. Specielt oplevede jeg i første halvdel af forestillingen ”Ser for sig hvordan hun danser” som en smuk kærlighedsballade og ”Ud i alle krogene” som humoristisk forløst, hvor de alle tre gav den gas iført solbriller og crazy kropssprog. Den humoristiske tilgang og ironiske distance til indholdet i teksten gjorde netop det sidste nummer inden pausen morsom og vellykket. Anden halvdel af forestillingen havde flere mere afdæmpede sange og sluttede af med den mere kendte ”Hej Søster”, som vi godt måtte synge med på, hvis vi kunne.

Man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere viden om Trille som sangskriver og musiker og lidt mere indblik i den periode og det miljø, som musikken er udsprunget fra. I den sammenhæng synes jeg ikke scenografien var vellykket. Det virkede noget skrabet og ufestligt med det sorte bagtæppe, den slidte lædersofa og plakatsøjlerne med Trilles gamle pladecovers. Her kunne man godt have brugt nogle flere farver som understøttelse af en humoristisk og stemningsfuld musik.

 

Rikke Lylloff, Jeanett Albeck og Mads Nørby   Foto Odense Teater