LIBERTINEREN
Grønnegårds Teatret
spiller i Odd Fellow Palæets Have,
18/7 -22/08 09
.
Grønnegårds Teatret må have gode forbindelser blandt de højere magter! Eller også sætter disse ”højere magter” lige så stor pris på flot, underholdende og tankevækkende teater, som så mange andre gør det. Noget må der i hvert fald ligge til grund for, at en aften med nogle af sommerens mest truende, tunge skyer med et slag blev forvandlet til den klareste, skønne blå himmel i næsten selvsamme øjeblik som libertineren Denis Diderot – i Lars Mikkelsens skønne skikkelse – trådte frem på scenen. Klar til at bedåre os alle og give os en lille lektion i moralens sande karakter.
En libertiners bekendelser
En libertiner er – ifølge Den Store Danske Encyklopædi – en levemand, der med ”moralsk afvigende adfærd og anskuelser” gerne forførte kvinder i stor stil og levede et – for sin tid – udsvævende liv. En sådan libertiner var den store franske filosof Denis Diderot, der foruden at være en af Oplysningstidens mest markante figurer også var kendt for sin forkærlighed for smukke kvinder.
Vi møder ham en enkelt dag i et lysthus lidt udenfor Paris, hvor den travle filosof har søgt tilflugt for at færdiggøre sit og sine filosofkollegaers storværk – Den store franske Encyklopædi. Værket er næsten færdigt. Trykkeriet står og venter. Men der mangler en vigtig artikel. Artiklen om moral.
Moral i praksis
Som erfaren filosof med sine meningers mod mener Diderot, at en artikel om moral vel burde være en smal sag at skrive. Men som dagen skrider frem, bliver Diderots ellers så skråsikre holdning til begrebet vendt eftertrykkeligt på hovedet, da hans syn på begrebet anfægtes af nogle af de mange kvinder i hans liv: Ikke mindst møder han sit kvindelige modstykke i portrætmalersken Anna Dorothea Therbuschs (Ann Eleonora Jørgensen) skikkelse. Og samtidig stiller hans datter, hustru og ikke mindst hans husværts unge datter den ene betydelige barriere i vejen for hans arbejde. Til sidst må han kaste håndklædet i ringen, for moralen – viser det sig – er ikke en entydig størrelse og er svær at få samling på.
Alvor i latteren
Eric-Emmanuel Schmitts skuespil fra 1997 har en aktualitet, der er svær at overse. Ud over at give et anderledes blik ind i en af Oplysningstidens største filosoffers liv og levned – stilles vi også ansigt til ansigt med dilemmaet: Hvem kan – med rette – definere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, når det hele så tydeligt afhænger af øjnene, der ser? Hvad der er moralsk rigtigt i en situation, en kultur kan være det diametralt modsatte i en anden. Og hvad der gælder for én person, gælder ikke nødvendigvis for en anden.
Skønne præstationer på scenen
Det er en alvorstung og vigtig pointe, der udpensles her – og som med Grønnegårds Teatrets karakteristiske fine fornemmelse for balancen mellem latter og alvor, får endnu dybere gennemslagskraft. Det skal der gode kræfter til på som bag scenen og her leverer Grønnegårds Teatret traditionen tro varen på bedste vis:
Lars Mikkelsens libertiner/filosof er ganske enkelt uimodståelig og hans kvindelige modstykke og udfordrer Ann Eleonora Jørgensen ligeså. De to bærer forestillingen med en uimodståelig charme og næsten hæsblæsende scenisk fremdrift. Madame Diderot (Penille Albæk Andersen) og Diderots datter Angélique (Signe A. Mannov) giver henholdsvis ægtemanden og faderen kamp til stregen som den (næsten for) tålmodige hustru og den unge datter, der kræver blot en smule af det samme frisind af sin far, som han dagligt kræver af omverdenen. Begge ville man gerne have set på scenen lidt mere. Også Johanne Louise Schmidt som den unge Mademoiselle d’Holbach, der virkelig giver den gode Diderot noget at tænke over, bar en stor del af æren for en skøn stemning i sommeraftenen. Som et rødhåret lyn, susede hun ind på scenen og stjal opmærksomheden så det var en ren fryd.
Endelig skal der lyde en tak til Karin Betz for de skønne, skønne kostumer og for en scenografi, der gør lidt til rigtig godt – og til Thomas Bendixen for en stilsikker og klokkeklar instruktion.
Med andre ord
For ”etik” – se under moral. For ”gedigen og underholdende teateroplevelse” – se under ”Libertineren”.
|
Ann Eleonora Jørgensen, Lars Mikkelsen og Johanne Louise Schmidt