« Tilbage

Så laver vi rundkreds!
af Tom Rahbek
’Fobiskolen’
Aarhus Teater, Scala.
Herefter NYAVENY_ (d. 25.7 - 12.6)
23.04 – 21.05.10

Lider du af teaterfobi er ’Fobiskolen’ den perfekte terapi: Mammutteatrets teaterføljeton er fem timers veloplagt samtidssatire. Og så er det sprællevende og vedkommende teater.

Fem stive timer i teatersalens plyssæder. Alene tanken kan fremkalde en vis angst hos de fleste.
 
Og lad det bare være sagt med det samme: Lider man af rygproblemer eller begyndende siddesår, bør man nok holde sig langt væk fra denne maratonforestilling.  
 
Men for alle andre skal der herfra lyde en uforbeholden anbefaling til at aflægge Aarhus Teater en visit. ’Fobiskolen’ hører nemlig til blandt de sjældne teaterforestillinger, hvor alt går op i en højere enhed: en fabelagtig tekst, en skarp og kærlig iscenesættelse og et hold skuespillere, der gestalter deres roller stærkt, komisk og autentisk uden på noget tidspunkt at udlevere deres karakterer.
 
Læg dertil et meddigtende scenerum, der det ene øjeblik agerer ”kursusrealisme” for i næste nu at lukke os helt ind i den menneskelige psyke – der hvor al komik og selvironi ophører og kun livsangsten er tilbage i sin venten på at eksplodere.
 
Det er simpelthen fremragende teater, og det vil bestemt være en underdrivelse at påstå, at ’Fobiskolen’ blot er »en komedie om angst«som den lanceres i programmet.
 
’Fobiskolen’ er på én gang en komedie, en farce, et kærlighedsdrama og en tragedie. En forestilling, der oser af overskud med menneskelige relationer som omdrejningspunkt. Resultatet er et spejl – af Danmark og af os selv. Et spejl der nænsomt reflekterer og udstiller den psykologi og de magtstrukturer, der ligger bag de ”roller”, vi konstant spiller overfor hinanden og overfor os selv.
 
 
Reumert-vindende dramatik
De tre dramatikere bag forestillingen – Claus Flygare, Kari Vidø og Lars Kjeldgaard – modtog fuldt fortjent en Reumert for deres manuskript, da ’Fobiskolen’ havde premiere på Mammutteatret i 2008. Det københavnske teaterpublikum blev præsenteret for en teaterføljeton i tre dele, mens genopsætningen i Århus er blevet en helaftensforestilling.  
 
Alligevel virker forestillingen på intet tidspunkt for lang. At se ’Fobiskolen’ er lidt som at sætte sin favorit tv-serie i dvd’en og så hele tiden lige nappe ét afsnit til. For ligesom i tv-seriens dramaturgi, rummer ’Fobiskolen’ både en fortsat, konfliktoptrappende historie med indlagte cliffhangers samtidig med, at forestillingen løbende byder på små afsluttede historier.
 
Således følger vi behandlerne og de arbejdsløse, angstplagede klienter (naturligvis sendt i ”tvungen” terapi af kommunen!) på Fobiskolens 6-ugers kursus med skiftende hovedpersoner. Og når det fungerer, skyldes det i høj grad, at dramatiker-teamet har formået at lave gode roller til alle.
 
Troværdigt og veloplagt
Dertil kommer at samtlige skuespillere gør det særdeles glimrende. Hver og en gennemspiller de deres karakterers små livstragedier og stædige forsøg på at genvinde fodfæste med varme og nærvær. Og selvom der momentvis går lige lovligt meget slapstick-komik i den, mærker man tydeligt, at der gemmer sig et menneske af kød og blod bag hver eneste karakter. 
 
At Helle Dolleris er fænomenalt skøn i rollen som afspændingspædagogen Sus, giver næsten sig selv. Hun har alt for rollen. Komisk timing, sødme, den anstrengte latter, det kækt udglattende og så har hun selvfølgelig en hemmelighed, som ikke skal røbes her. Også hendes mandlige medterapeut og kæreste Niels (Morten Hauch-Fausbøll) er skræmmende troværdig både som bedrevidende, åh så lyttende terapeut og når facaden endelig krakelerer.
 
Sjovest er Anders Hove i rollen som den hypokondriske og bitre regnskabschef. Mest rørende er Laura Kvist Poulsen i rollen som den rapkæftede og ensomme Mette. Og mest hjerteskærende er Lisbeth Wulffs portræt af den kærlige og dybt skrøbelige Barbara, der intetanende fastholdes i et freudiansk jerngreb fra barndommen.   
 
Man genkender samtlige personer i ’Fobiskolen’, og man genkender ikke mindst sig selv. Og selvom det ikke nødvendigvis er noget kønt syn, der møder os i spejlet, er der noget herligt forløsende ved at se på sig selv og grine højlydt.
 
Life is a bitch – deal with it, lyder forestillingens præmis. Alligevel forlader man teatersalen vældig opløftet og renset.
 
Det er da vist, hvad man kan kalde for vaskeægte teaterkatarsis!
 

Helle Dolleris giver den gas som energisk afspændingspædagog. I baggrunden Lisbeth Wulff, Morten Hauch-Fausbøll og Laura Kvist Poulsen. Foto: Jan Jul.