'Pietà'
af Astrid Saalbach
Aarhus Teater
12-12 2008 – 17-01 2009

På et hotel værelse vågner Rie ved siden af en nøgen død mand. Hvem er han og hvordan er hun endt der? Langsomt kommer gårdagens begivenheder tilbage til Rie, samt alle de begivenheder der har gjort at Rie er endt hvor hun er. Dette er udgangspunktet for Astrid Saalbach Pietà der på italiensk betyder Barmhjertighed.
 

Det er ikke en barmhjertig opgave Dorthe Hansen Carlsen bliver udsat for i Pietà, men hun giver et hudløst ærligt portræt af, forretningskvinden Rie i en overbevisende håndtering af den svære monolog genre. Det er ikke nemt ene person at holde publikum fanget i 75 minutter, men med en stor præstation af Dorthe Hansen Carlsen og en god iscenesættelse af Anders Lundorph, lykkes det langt det meste af vejen at holde spillet intenst gennem et dynamisk spil med gode temposkift.
 

I Pietà kommer man særdeles tæt på Ries succes og især hendes fiaskoer i livet. Det er ikke nemt at være en succesfyldt forretningskvinde, med styr på familie børn og karriere, hvilket gør at Rie fornægte de indre problemer der ellers skriger hende lige op i ansigtet. 

Saalbach
Et gennemgående træk ved Saalbachs dramatiske univers er hendes evne til at skabe troværdige personer. Lag for lag skræller hun ind til personernes mest sårbare kerne og udstiller selv de mest fortrængte sider.
I hendes stykker konfronteres vi med selvfornægtelse og eksistentiel angst. Men – heldigvis – uden en moraliserende pegefinger. For uanset hvor irriterende og egocentriske hendes personer forekommer, skildres de altid med varme og genkendelighed.

Med Pietà demonstrerer Saalbach endnu engang denne fabelagtige evne til at afklæde sine figurer.
 

Dorthe Hansen Carlsen
Foto Jan Jul