|
|
Tragikomisk afklædning
af Bjarke Eijgendaal |
|
'Pietà'
af Astrid Saalbach
Aarhus Teater
12-12 2008 – 17-01 2009
På et hotel værelse vågner Rie ved siden af en nøgen død mand.
Hvem er han og hvordan er hun endt der? Langsomt kommer gårdagens
begivenheder tilbage til Rie, samt alle de begivenheder der har
gjort at Rie er endt hvor hun er. Dette er udgangspunktet for Astrid
Saalbach Pietà der på italiensk betyder Barmhjertighed.
Det er ikke en barmhjertig opgave Dorthe Hansen Carlsen bliver udsat
for i Pietà, men hun giver et hudløst ærligt portræt af,
forretningskvinden Rie i en overbevisende håndtering af den svære
monolog genre. Det er ikke nemt ene person at holde publikum fanget
i 75 minutter, men med en stor præstation af Dorthe Hansen Carlsen
og en god iscenesættelse af Anders Lundorph, lykkes det langt det
meste af vejen at holde spillet intenst gennem et dynamisk spil med
gode temposkift.
I Pietà kommer man særdeles tæt på Ries succes og især hendes
fiaskoer i livet. Det er ikke nemt at være en succesfyldt
forretningskvinde, med styr på familie børn og karriere, hvilket gør
at Rie fornægte de indre problemer der ellers skriger hende lige op
i ansigtet.
Saalbach
Et gennemgående træk ved Saalbachs dramatiske univers er hendes evne
til at skabe troværdige personer. Lag for lag skræller hun ind til
personernes mest sårbare kerne og udstiller selv de mest fortrængte
sider.
I hendes stykker konfronteres vi med selvfornægtelse og eksistentiel
angst. Men – heldigvis – uden en moraliserende pegefinger. For
uanset hvor irriterende og egocentriske hendes personer forekommer,
skildres de altid med varme og genkendelighed.
Med Pietà demonstrerer Saalbach endnu engang denne fabelagtige evne
til at afklæde sine figurer.
|
Iscenesættelse Anders Lundorph |
Scenografi Kristian
Vang Rasmussen og Pia Maanssen Medvirkende Dorthe Hansen Carlsen
og Kim Tobias Rasmussen |
|
Dorthe Hansen Carlsen
Foto Jan Jul
|
ww.teateranmeldelse.dk
Ansvarlig Bjarke Eijgendaal
kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
|