|
|
Et familieeventyr med tempoproblemer.
af Karina Dahl |
|
Alice in Wonderland
Aaitc (Aarhus international theatre company)
11th - 19th January
Aarhus International Theatre Company har taget fat i historien om
Alice der, af ren kedsomhed, en dag jagter den fortravlede kanin ned
i et dybt kaninhul, hvor hun møder en masse spændende og
fantasifulde væsner. Det er en historie der lægger op til både sjov,
alvor og uhygge.
Scenografien er enkel og effektiv med en lille drejescene og en lang
afrundet kasse på jul, der bruges fantasifuldt i forestillingen. Det
ene øjeblik emmer scenen af cirkusstemning, og det næste er hele
lokalet dækket af et tykt lag tøris. Scenografen, Vladimir Korshunov
har skabt en enkel og alligevel effektiv scenografi der udnyttes
godt.
Kostumerne er smukke og effektive og giver skuespillerne den
bevægelsesfrihed de har brug for i deres meget kropslige spil. Der
bruges alt fra soveposer til metalbakker og skumgummi, alt sammen
sat sammen på en spændende og ny måde, der giver fantasien frit løb
hos publikum.
Forestillingen er meget tro mod Carolls figurgalleri og historie, og
man kan mærke, at både instruktør Vladimir Koifman og skuespillerne
er begejstrede og fascinerede af historien. Der bliver spillet og
leget, og det er tydeligt at skuespillerne nyder legen. Det kniber
dog mere at få legen og fascinationen ud salen, og forestillingen
bliver med sine 2 timer og 15 min. meget lang. Forestillingen bliver
spillet på engelsk, og i det skuespillerne ikke er englændere, men
skandinaver, gør at den meget tekst fylder for meget og trækker
tempoet ned. Det er bestemt ikke skuespillernes skyld, at
forestillingen hænger her og der. De kæmper og leger og gør et kæmpe
stykke arbejde med de forskellige figurer de har fået i hænderne, og
det er tydeligt at de nyder det. Det er dygtige skuespillere med
mange tangenter at spille på indenfor kampsport, sang, dans og
figurarbejde. De første 20 minutter af forestillingen flyver af sted
ved hjælp af fantastiske effekter og tempo, men så er det som om
historien taber pusten og det er synd. Der kunne med fordel være
skåret både i tekst og figurgalleri, hvilket ville have sat tempoet
og intensiteten op. Der er lavet et utal af filmatiseringer og
iscenesættelser af Alice in Wonderland, og både børn og voksne er
fortrolige med denne fantastiske historie. Man kan derfor
argumentere for at det er både et sikkert, men også farligt valg
AAITC har taget ved at sætte denne forestilling op. Sikkert, fordi
det er en kendt historie der helt sikkert vil trække publikum til.
Farligt, fordi det er en historie mange er så kendte med, at det
bliver svært at forny historien i stedet for at trække den i
langdrag i den gamle kendte rille.
|
Director: Vladimir Koifman / Mikhail
Belinson |
Medvirkende: Per Herman Ehrström ,Jonas
Straumsheim, Rune Løding, Linn Løvvik, Helle Hennum Haugsgjerd,
Trude Øines, Hanna Raita-aho, Katinka Wold Markussen, Anne
Storberget, Lilja Katrin Gunnarsdottir, Maria Helena Lindeman,
Ingvild Hogstad, Ane Hilde Stadsnes Light design: Vladimir
Koifman Set: Vladimir Korshunov Music: Morten J. B. Olaussen
Producer: Thomas Biehl |
|
|
ww.teateranmeldelse.dk
Ansvarlig Bjarke Eijgendaal
kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
|