|
|
Superdiva Megabitch Fucked Up Fantastisk
af Maj Joan Vadum Larsen |
|
'Superdiva Megabitch Fucked Up Fantastisk'
Xofia
Spillede på Vildskud´s festival
Fucked Up Megabitchet og i den grad Fantastisk Superdiva - fra
den virkelige verden. Ægte skuespiltalent som fiktionens falske
diva. Teatergruppen Xofia sætter teatrets falskhed under lup, men i
virkeligheden handler det om den ægte ”falske” virkelighed.
Den unge skuespillerspire Stina, spillet af Stina Mølgaard Jensen,
er blevet lovet 45 minutters frit scenerum. Scenen er fri - ”Alt er
tillad”, som produktionslederen over højtaleren informerer publikum
om – ”og det har hun tænkt sig at udnytte”. ”Alt er tilladt” – også
manipulation?
I baggrunden, på en stabel af gamle fjernsyn, kan vi følge en
teknikker, produktionslederens stemme lyder over højtaleren og
videoklip projekteres op på en skærm – der foregår meget på scenen,
men alt er afmålt i forhold til skuespillets budskab. Xofia har
tænkt over tingene – spørgsmålet er så bare, om publikum kan tænke
videre over deres tanker?
Fiktiv virkelighed
Den fiktive hovedperson Stina opnår ikke med bravur sit mål om at
vise sit talent. Det gør til gengæld virkelighedens Stina. Den
smukke Stina Mølgaard Jensen fremstår reel og ægte med sit uskyldige
søde smil. Hun klarer troværdigt at springe frem og tilbage mellem
hovedpersonen Stina og en Superdiva – mellem ægte og falsk.
Forestillingen foregår i rummet mellem sandt og falsk – ægte og
uægte – virkelighed eller fiktion. Vi skal være vidne til ”et stykke
teaterdokumentar”, lyder det i højtaleren. Den kritiske
produktionsleder (alias Mette Hornbæk) og skuespillerinden optræder
i skuespillets fiktive verden ved deres rigtige fornavn. Og Stina
vælger at fremstille en Megabitchet Superdiva selvom hun ved, en
diva er langt fra virkeligheden og alligevel ”ser folk [hende] som
et spejl”.
Ægthed eller anerkendelse frem for alt
De 45 minutters ejerskab af scenen er Stinas chance for at fortælle
en Fucked Up Fantastisk historie, som bringer tårerne frem hos
publikum. Det er Stines chance for at lade publikum kende og berøre
så stærkt af hendes karakter, at de tror det er virkelighed. Det er
Stinas unikke chance for at vise sit talent. Men hvad handler det
mest om - Stina eller scenekarakteren?
Projekteret i baggrunden ser vi Stinas venner, der uden hendes
anelse er blevet interviewet, beskrive hende. Produktionslederen,
der konsekvent afbryder Stinas frie rum, får med sin Kritiske ryst
sat spørgsmålstegn ved teatrets virke – handler det om indlevelse
eller oplysning? Og handler livet om anerkendelse eller blot at lære
at føle? ”Det er bedre at være kendt som sexsymbol end slet ikke at
være kendt”?
Superdiva Megabitch Fucked *Up Fantantastisk er en gennemarbejdet
fortælling med et soleklart budskab. Et kritisk spørgsmål er blot,
om det er så godt gennemarbejdet, at der ikke er nok for publikum at
tænke over? Skuespillet rejser store spørgsmål, men besvarer dem
også. Det overskygger dog ikke en Fantastisk skuespilpræstation og
en Fantastisk fortælling, der umiddelbart synes simpel, men har kød
på underneden. Og der heldigvis masser af små løse ender overladt
til Tolke Olga.
|
Iscenesættelse: Mette Hornbek
|
Skuespil: Stina
Mølgaard Jensen, La Destructeuse Melodieuse: Alice Carreri,
Video & grafisk design: Søren Meisner, Scenografi & regi: Freia
Cecilie Krog, Thomas Schwerdtfeger, Stylist: Maj Riis Poulsen,
Økonomi & fundraising: René Kruse Idé: Xofia |
|
|
ww.teateranmeldelse.dk
Ansvarlig Bjarke Eijgendaal
kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
|