Knudret eventyrverden
- af Louise Kragh


Fortidsknuder og spådomskunst
Avantgardistiske smågryder med ører
Vildskud Teaterfestival
D. 16. – 19. august
Huset i Magstræde, Bastarden


Prinsesse Alice i eventyrverden
Prinsesse Alice, der taler delvist i anagrammer, lever i en sær lyserød verden med en fåmælt blomst som hofdame. En dag vågner hun op og er blå og grøn over hele kroppen, hvilket skyldes at hun har tæsket sig selv i søvne, men selv tror hun, at det skyldes en meget stor og bepelset ært under de mange madrasser. Alice, der vist ikke kommer meget udenfor, vil til læge efter en lægeerklæring på grund af de gule og blå mærker. Lægen forstår hende ikke – på grund af anagramsproget – og så vikles hun på Alice-i-eventyrland´sk vis ind i en gådefuld verden, hvor hun med ærten i hånden drager ud efter svar. På sin vej møder hun både et autodidakt vejskilt, som er venligheden selv og Hr. Skade der drømmer om en titel som københavnermester i bridge. Han er i øvrigt er en noget lumpen fætter. Via Hr. Skade møder vi Hjerterkonge, som længes efter Hjerterdame og straks regner Hr. Skade ud at Hjerterkonge og Prinsesse Alice er som skabt for hinanden. Kongen sidder på sit slot og bygger korthuse på apatisk vis, fordi han har mistet sin trone. Desværre er han ikke interesseret i prinsessen, da der iflg. ham kun findes konger, damer og knægte og altså ikke prinsesser.
Undervejs møder Prinsesse Alice også en spåkone, Grethe, som for letheds skyld, fortæller de samme spådomsord til alle, der konsulterer hende, og så har hun en sær lidenskab for ”fortidsknuder”. – Hun får Prinsesse Alice til at trække i tråden på sin ært, da den viser sig at være en fortidsknude, hvilket gør den gode Grethe mere end salig.

Om at gøre op med fortiden
Tematikken kredser om spørgsmål koncentreret om fortid og nutid. Hvilke håb man har for fremtiden og hvorvidt man i grunden lærer af fortiden. Det handler om at gøre op med fortiden og møde fremtiden på dens egne præmisser, for at kunne dette, må man tage på en indre rejse og konfrontere sig med fortiden. Det handler om at overleve sin fortid og give slip. Dette er netop hvad Prinsesse Alice gør i denne eventyrverden befolket med sære karakterer, men det er ikke så let igen for de andre figurer, fx Hjerterkonge.

Fantasifuldt eventyr
Forestillingen er et meget fantasifuld eventyr og tydeligt inspireret af Alice i eventyrland og lidt af Prinsessen på ærten. Karaktererne er sjove og særprægede, men indholdsmæssigt er forestillingen en smule tynd. Der mangler ligesom en forløsning og en udvikling af karaktererne, selvom Prinsesse Alice løser sit talebesvær og bliver noget klogere. Endvidere kan selvudviklende teater virke lidt anstrengende, uanset hvor fantasifuld indpakningen er. Selve skuespillet var udmærket, især Marie Sjølund brillerede i rollen som Spåkonen Grethe.