Velspillet teater om tragiske skæbner
Af Bolette B.J Elvstrøm og Eva Høj Andersen

Die Räucherei
Drive by
(Vildskud festival 2007)


En forestilling om enkelte menneskers parallelle skæbner. Hvordan vi tilfældigt bliver flettet ind i hinandens livshistorier. En lighter - løgne og hemmeligheder binder menneskernes historier sammen.
En forestilling, hvor arbejdsformen devising tydeligt ses i resultatet.

”I hvilken som helst kollektiv sammenhæng har vi alle sammen en rolle, som enten er selvvalgt eller pålagt os.” - skriver Die Räucherei i programmet. Og dette er et omdrejningspunkt i en forestilling om at definere sig selv og at definere andre i forhold til stereotype karaktertræk. Forestillingen åbner med en præsentation af de mange karakterer, som spilles af de 3 skuespillere. De bliver præsenteret ved et kendetegnende ”navn” eks. ”Pigen som ikke blev voldtaget for to år siden” eller ”Damen med kun en arm”. Vi møder disse forskellige karakterer i et urbant miljø. Karaktererne bliver flettet sammen i mindre møder og gennem historien om en lighter. De viser tilfældige hændelser i tilfældige menneskers liv – som alligevel hænger sammen.
Der er ikke nogen gennemgående hovedkarakter som fortæller en udviklingshistorie. Forestillingen er en collage og arbejder i en fortælleform. Dette gør at det bliver situationsbeskrivelser.
Scenen er ren, med hvide dørrammer og karakterens enkelte rekvisitter, til gengæld, spiller lydkulissen en fremtrædende rolle, og her er der arbejdet med detaljen.

Det er en ukronologisk fortælling. Tiden er gået i stå for 2 år siden. En krise i deres liv skabte et vakuum. Bruddet med det kronologiske, gør at forestillingen bliver fortalt næsten som en novelle. Hvis man havde læst historien, kunne man sætte det sammen kronologisk. Dette ville gøre at man kunne forstå sammenhæng og konsekvens. Men netop fordi det er sat sammen ukronologisk – styrker det det tilfældige. Vi er i et tidsvakuum, hvor rækkefølgen ikke betyder noget længere.
Den skiftende fortællerrolle fungerer fint som en udefra seende/distancerende kommentar.

Man kan tydelig mærke at forestillingen er improviseret frem, teksten er der for at fortælle situationen – og indeholder ikke mange lag – og så alligevel bliver man ramt af så fin en replik som: ”Men løgnere kommer indimellem til at sige sandheden”

”Drive By” berører temaerne som; Liv, død, venskab, had, kærlighed og jalousi. Man kan komme til at stille spørgsmålet: Er der overhovedet nogen der kan lide hinanden? Har de respekt for livet, for døden – for sig selv – for noget overhovedet?
Personerne destruerer sig selv, præsten drikker og kvinden lader sit barn dræbe mens hun kigger på. Og alligevel er der et lille håb, da præsten citerer fra biblen, om Guds eftergivelse, da han ser mennesket som er villig til at ofre sin søn.

Det er absolut en velspillet forestilling. Med velfungerende karakterskift. Dette er ikke en forestilling som ændrer verden, men en forestilling som viser et lille glimt af de tilfældige møder imellem mennesker. ”Drive By” er en aktuel collage forestilling, hvilket er det devising er bedst til, en teatermetode som er kommet for at blive.

 

Drive By