|
|
Sympati for et dumt svin?
af Bjarke Eijgendaal |
|
Bucuresti
Svalegangen
(1 april - 17 april)
Von Baden leverer sammen med Svalegangen en stærk
realistisk forestilling om en af de mange kvinder, som dagligt
tvinges til at sælge sex i Danmark. Det lykkes for Von Baden i
forestillingen at levere nogle stærke personskildringer, hvilket gør
at personer slipper ud af de arketyper, som man ofte oplever i de
barske historier man hører om trafficking.
Den småkriminelle Lars er efter et fængselsophold kun interesseret i
at være sammen med sin søn, som han ikke har set siden det var 1
måned gammel. Men for at komme til at se sin søn kræver det, at han
dropper sin kriminelle løbebane. Det kan Lars dog ikke selv om han
gerne vil, for en gammel gæld gør, at han bliver tvunget til at
arbejde for alfonsen Svend. Jobbet består i at styre et
bordel hvor Jelena (Laura Christensen) bliver tvunget til at
arbejde.
Historien er simpel og uden de store overraskelser, men det gør ikke
noget for det er en stærk historie, hvor det i høj grad er de stærke
skuespilpræstationer, der løfter forestillingen ud af det dystre
scenario og gør det til en absolut seværdig forestilling. Stykkets styrke ligger i de relationer, der opstår på tværs af magtforhold.
Relationer der gennem et meget skarpt spil hele tiden tvinger
publikum til at overveje, hvad der er ægte og hvad der er
manipulation i de følelser figurerne har. For selv om figurerne på
overfladen ligner arketyper formår skuespillerne at give dem dybde
hvilket gør, at man faktisk føler sympati for et dumt svin. |
Iscenesættelse Morten Lundgaard |
Manuskript: Frederik
Meldal Nørgaard, Idé: Lærke Sanderhoff og Morten Lundgaard
Medvirkende: Laura Christensen, Frederik Meldal Nørgaard, Anders
Brink Madsen og Henrik Vestergaard. |
|
Laura Christensen og Frederik Meldal Nørgaard
Foto: Morten Fauerby
|
ww.teateranmeldelse.dk
Ansvarlig Bjarke Eijgendaal
kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
|