Popkulturelle musiknumre, tekster der sætter hverdagen lidt på spidsen og streetdance der får publikum til at føle sig velkomne ”In The Hood”.

Georges Bizets kærlighedshistorie forvandlet til højaktuel musikdramatik, med fokus på uroen på Nørrebro, der med et vink med en vognstang giver sit besyv på den POLITI-ske håndtering af situationen på Nørrebro.

Der er flere ”perler” at hente i dialogen. En af de gode passager er, når Jens’ politimakker forklarer, at tiden med de autonome var en ren leg i forhold til de bevæbnede unge, der er på Nørrebro nu: ”Det er jo begrænset hvor langt en 16-årlig vegetarisk pige kan kaste en sten”.

Isam B fra Outlandish står for de musikalske indslag i 2200 Carmen. Han fungerer som en slags moderne renæssance-skjald, der i stykket er med til at sætte stemningen og forstærke skuespillernes og dansernes udtryk.  Det fungerer rigtig godt med disse poetiske, samfundskritiske sange. Som når han i nummeret Nørrebro Vågner formulerer det som netop gør Nørrebro til Nørrebro, nemlig forskelligheden i hverdagen i et meget lille befolkningsområde.

”...på den ene side forældrekøb og latté på Sankt Hans Torv. Så’ der indvandrerlandet nord for Jagtvej med handlingsplan og terrorlov.”

Jonatan Spang er god som politibetjenten Jens, der forelsker sig i Carmen. Man kan mærke hans indre kamp mellem det gode og onde; mellem kærlighed og had.

Scenen, hvor Jens er blevet skud i skulderen og søger ly i Hashklubben hos Carmen, viser rigtig flot desperationen i Jens. Carmens mand (Den Enøjede) kommer ind og afbryder Jens og Carmen i noget, som kunne have udviklet sig et lidenskabeligt kys. Jens sidder helt yderligt på den lange sofa og er overbevist om, at hans forhold til Carmen er blevet afsløret. Den Enøjede har sat sig på sofaen og taler til Jens på en sådan måde, at han tror, at nu har han mødt sit endelige. Ved sofaens ene ende ligger Jens’ pistol, som han langsomt tager fat i, og jo tættere  Den Enøjede kommer på ham, jo mere kan man se, at Jens strammer grebet om pistolen.
Det er en meget kraftfuld scene og viser, hvor lidt ageren der egentligt skal til for at fortælle en masse. Utrolig flot spillet af Jonatan Spang.

Carmen, spillet af Marijana Jankovic, skuffer ved første møde. Men, hun spiller sig varm og fungerer klart bedst i 2. akt.  Det er dog ikke helt til at afgøre, om det er mangler i den dramatiske tekst, der gør at Carmen ikke lever op til min personlige forventning om karakteren, eller om det er fordi Marijana Jankovics fortolkning i starten er for rå og kold.

Det går stærkt med den forelskelse. Der gives ikke rigtig billedet af den sensuelle og uimodståelige kvinde, førend Jens og Carmen er gået i gang med deres elskovsserenade. Det er meget muligt, det er fordi jeg er kvinde, men jeg savnede noget mere forspil. Noget mere, som viste at Carmen adskilte sig fra andre kvinder. kort sagt, noget, som mere troværdigt kunne få den pligtopfyldende politibetjent til at træde over grænsen og kysse en mulig mistænkt.

Forestillingen efterlader mig med en efterlysning af mere dybde i karakterskildringen. De er for karikerede og giver et meget fladt syn på beboerne på Nørrebro. Der kradses lidt i overfladen på de aktuelle uroligheder på Nørrebro, men der efterlades ingen varige mærker.

Det skal lige nævnes, jeg tror at forestillingen vil egne sig glimrende som skoleforestilling både for folkeskolens ældste og for gymnasieklasser. Den vil for eksempel fungere konstruktivt som supplement til undervisning i samfundsfag eller dansk.
.