|
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
|
Mumi møder mørket
|
Af Lene Grønborg Poulsen
|
|
|
”Mumin”
Mungo Park, Kolding
(19/02/09 - 21/03/09)
“Giv mig solen tilbage” råber hovedpersonen Mumin desperat i Mungo Parks nyeste forestilling.
Verden er forsvundet, mens han har sovet en vinterlur, og det er med bævende skridt, at han langsomt bevæger sig udenfor.
Her møder et goldt og mørkt vinterlandskab ham, der er dækket af sne og frost. Han forstår ikke hvad der sker i den nu fremmede verden, som pludselig er fyldt med ukendte og underlige væsner.
Fra børnebog til de skåbrædder
Det er den svensk/finske forfatter og tegner Tove Janssons bog “Troldvinter”, som er udgangspunkt for Mungo Parks opsætning. Forestillingen rammer smukt den underfundige, mærkelige, og samtidig livsbekræftende stemning, som man også finder i Janssons bøger.
De mange børnebøger om folket i Mumidalen er oversat til adskillige sprog, men de fleste kender sikkert de buttede, snehvide figurer fra tegnefilm, som også er blevet vist i Danmark.
Der er lys i mørket
44 lamper, 7 diasapparater, lommelygter, stuelamper og forskellige selvlysende genstande.
Dette er hovedingredienserne i den velfungerende lyssætning i stykket. Scenografien er enkel, og derfor bliver det netop effekter skabt gennem forskellige lyskilder, der skaber flow i stykket. Selv publikum får lov til at mærke solen i ansigtet, da projektøren bliver vendt ud i salen.
De dygtige skuespillere guider os intenst, humoristisk og gribende igennem Mumins rejse fra det kolde vintermørke på vej mod sommeren, hvor solen atter titter frem igen. |
|
|
Instruktør Catherine Poher |
Dramatiker: Anna Bro,Scenograf: Catherine Poher, Lysdesigner: Carina Persson, Dramaturg: Martin Lyngbo, Lystekniker: Raphael Solholm, Kostumier: Hanne Mørup Instruktørassistent: Nina Koldby Nauer, Musikalsk arrangement: Jeannet Albeck
Skuespillere: Rebekka Owe, Kitt Maiken Mortensen, Jakob Oftebro og Esben Dalgaard Andersen
|
|
|
|
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk |
|
|