Kirsebærhaven står i fuld flor.
af Mads Ytting Ejstrup

Tjekovs Kirsebærhave lever og blomstrer i Turbinehallerne med Katrine Wiedemann som gartner.  Turen gennem haven byder både på humor og tragedie, og giver lyst til at dykke med ned under overfladen, ned til de forpassede chancer og forspildte drømme.

En stuepige krydser rummet. Hun går hastigt nærmest nervøst. Hun tager den mest besværlige vej op af trapper og ned af trapper. Lidt senere kommer en mand ind hvis sko knirker, til stor irritation for alle omkring ham. Han fortæller med påtaget stolthed at han hver dag udsættes for den ene ulykke efter den anden, men at han har lært at leve med det. Kirsebærhaven er både morsomt og tragisk, den holder tempoet oppe, men kommer alligevel ned under overfladen.

Vi befinder os på et gammelt gods, forgældet op til skorstenen, eneste chance for at rede godset er at udstykke den frodige kirsebærhave til sommerhusgrunde. Men fruen tøver,  alt for opslugt af sin egen ulykke til at handle. Sammen med en broget flok af familie, bekendte og ansatte, lader hun sommeren og chancerne sive ud imellem sine fingre, mens kirsebærhaven blomstrer for sidste gang. Det er en verden på randen af en ny tidsalder. Den gamle overklasse er forgældet, de nyrige stormer frem. ”Opkomlinge” bliver de kaldt, men det er dem som er fremtiden og dem skraber til sig af landets rigdomme. Den rige bonde som engang drømte om dette gods i sit fattige barndomshjem ender nok som godsejer, men det er ingen sejr at vinde over folk som har givet op.

Dets ofte farverige persongalleri indeholder enorme dybder. Man kan blive ved med at kratte i overfladen. Og man har lyst til at kratte i den, selvom det man finder er en underskov af forspildte chancer og drømme, som for længst er blevet opgivet. Det skyldes ikke mindst Bodil Jørgensen, Shanti Roney , Morten Suurballe, ja hele ensemblet der gør det så særdeles fremragende i Turbinehallernes rå omgivelser. Omgivelser der skære ind til benet og skraber de overflødige fedtlag væk. Omgivelser der er rå, men som punktvis forskønnes når lysets muligheder ruller sig ud. Det er en levende Kirsebærhave Katrine Wiedemann giver os, måske på grænsen til omvimsende, men aldrig over stregen og det er en stor kunst.

Instruktion: Katrine Wiedemann

Scenografi og kostumer: Christian Friedländer Medvirkende: Rasmus Botoft Malin, Brolin-Tani, Ole Ernst, Thomas Hwan, Bodil Jørgensen, Nicolaj Kopernikus, Steen Stig Lommer, Karoline Munksnæs, Shanti Roney, Maria Rossing, Morten Suurballe og Rikke Weissfeldt

Foto: Casper Sejersen
 

ww.teateranmeldelse.dk                  Ansvarlig Bjarke Eijgendaal                           kontakt: teater@teateranmeldelse.dk