|
”Darwins Testamente”
Det kongelige teater
Skuespilhusets Portscene,
3 okt - 8
nov. 08
Ham her Darwin vi alle tror, vi går rundt og kender – hvem er han
egentlig? Vi kender ham for den med aben, som Henning Jensen på mest
levende vis præsenterer for os, men hvad med resten? Stod Darwin
aldrig i dilemma angående sine egne teorier, eller levede han helt
og holdent efter dem? Ja, mange af de ting får man svar på ved at se
”Darwins testamente”, men ligeså mange spørgsmål opstår undervejs
blandt de mange små handlinger, der udspiller sig på en mørk om end
smagfuld scene.
Med publikum som kødædende planter, døde lig og morænens hærgen i
kraft af Darwins teorier bruger Jokum Rohde publikum og scenen på en
indlevende og charmerende måde, der blandt alt det dystre er ganske
interessant og underholdende. For selvom setup’et er ganske mørkt,
blottet for udstyr og rekvisitter, udover evolutionstrappen, er der
humor på scenen i form af Dronning Victoria, spillet af Kirsten
Olesen. Hun formår at spille en humoristisk, alvorlig og vigtig
figur omkring Darwin, og er med til at vise os hans påvirkning på
alt og alle os.
For er Darwin i os alle, i staten, i tankerne og i vores hoveder
(bogstavelig talt)? Svaret må egentlig være ja. Stykket sætter
dermed også spørgsmål ved vore alle sammens opfattelse af staten, og
om vores demokrati egentlig bare en beskyttelse mod den sande
sandhed, som Darwin besad?
Stykket rejser flere spørgsmål end svar, især i hæsblæsende
slutning, hvor skuespil og ord kulminerer i drømme og afsløringer,
der ikke burde være mulige. Men det bliver desværre en smule for
internt og kompliceret til at stykket opretholder Darwins ånd i sin
helhed. Omvendt sidder man også tilbage med en indre forvirring, der
stiller spørgsmålet: Er det egentlig så genialt gennemtænkt, at det
er meningen, vi skal føle sådan? Men så kommer kærligheden oven i
det hele, og så sidder man og tænker på dét, i stedet for Dronning
Victorias snørklede tankegange.
Darwins testamente er en gennemtænkt og fascinerende opsætning, der
leger med vore hjerner i form af ord og skuespillerens magiske kraft
til at indoktrinere nye tanker i os. Henning Jensen, Kirsten Olesen,
Nikolai Dahl Hamilton, Martin Buch og Morten Suurballe spiller så
fremragende, indlevende og fortællende, at man overordnet må
overgive sig til tågerne i London. Fantastisk, men måske med en tråd
for meget i spil, selvom man måske ikke kunne have været den
foruden.
Et spørgsmål bliver dog tilbage som det vigtigste: Hvad har du
gjort, Darwin?
|