Efter Torben ”Træsko” Pedersen har hilst på hele publikum og gennet dem på plads i salen, kan Cirkusrevyen 2009 traditionen tro begynde en halv times tid senere end planlagt.

Der er mange gengangere på karakterlisten i dette års Cirkusrevy. Men det er jo også sparetider, hvilket Andreas Bo Pedersen demonstrerer for os i anden akt ved på egen hånd at genopføre den klassiske sketch Tømmerflåden af Børge Müller. En sketch, der første gang blev spillet af Dirch Passer og Kjeld Petersen i A.B.C. revy 55. Det er meget, meget morsomt, og hans parodiering af Ole Henriksen og Ole Thestrup er super nice (klap-klap).

Lisbet Dahls lejlighedssangerinde møder vi for femte gang i år. Det er et kært gensyn, hvor cha-cha-cha rytmen atter volder problemer, og teksten falder over sig selv , men Tralalalu – tralalalej, hvor det går nu med marmorkage på Facebook.

Der er energi på både scene og sal. Den ene punchline efter den anden kastes over rampen, og publikum griber dem meget velvilligt. Ballettens numre er lette og glade. Ikke som i nogle år, hvor de efter min mening har været langsommelige. Det er tydeligt at mærke, at årets revyhold er oplagte og klar til at vise deres kunst. Der er i det hele taget en kanon stemning i teltet, hvilket er med til at gøre aftenen til en rigtig god aften. 

Blandt publikum i salen sidder både Hr. og Fru Fogh Rasmussen og Hr. og Fru Løkke Rasmussen og venter spændt på at se, hvornår de bliver grillet. Og det er blot et spørgsmål om tid før end, lidt overraskende måske, selveste Lisbet Dahl træder i karakter som statsministeren og proklamere, at regeringen har stoppet krigen på Nørrebro mellem de unge og politiet, efter de har fået politiet væk fra gaden, og at næste års finanslov gerne skulle vedtages uden bilag. Teksten sidder imidlertid ikke helt i skabet og er lidt for letbenet. Den kradser kun lidt i overfladen. Dette gør sig også gældende for Henrik Lykkegaards sortie til Anders Fogh Rasmussen. Det er dog utroligt morsomt, når Lisbet giver den som den dansegale Anne-Mette.

Nogle af numrene er lidt for pæne i år og mangler efter min mening lidt mere kant. Som eksempelvis når Henrik Lykkegaard og Ditte Hansen igen har en kærlighedsduet om danskerne, som i år er det ikke om friværdi, men om alle de lån vi har. 

Forestillingen følger alle revygenrens spilleregler. Ud over at både den nuværende og den forhenværende statsminister får både til gården og til gaden, hives Ritt Bjergegård, der blev valgt på gyldne løfter i en bedre tid,og bankdirektøren, der påråber sig et smudsverlag og konstaterer at vi kræver tårnhøje gebyrer og sætter formuer over styr, vi gør hvad vi er bedst til! gennem revymaskinens mave.

Årets perle, og hvad der uden tvivl har potentiale for at gå over i revyhistorien som en sand klassiker, er, når Ulf Pilgaard bakker snagvendt som Hanne Bech Hansen i godt fem minutter. Det er fuldstændig uigengiveligt, og hvordan det er lykkes den garvede revykonge at huske teksten må stå hen i det uvisse. Men et er sikkert. Man har ikke en chance som publikum. Man kommer til at grine og grine, så meget at det gør ondt i mavemusklerne.

Det er uhyre morsomt, og det er der flere grunde til. Bare det at se Ulf Pilgaard træde frem på scenen, rank og sirligt iført kvindelig politiuniform med kasketten under armen, gør, at teltet henligger i latter. Dette bliver endda bedre, når han åbner munden og præsenterer sig som perlemor og byder os velkommen til pissemøde på volapykgården (pressemøde på politigården). Herfra går det over stok og sten med den ene total ordforkvabbede sætning efter den anden om Indbagte varaner og hvad er fak og hvad er fupta.

Det er helt ødelæggende morsomt, og jeg føler mig meget underholdt. Dette nummer er i sig selv grund nok til at se Cirkusrevyen 2009. Efter lyden at bedømme er jeg absolut ikke den eneste, som bliver fuldstændigt udgrinet. Nej, hele salen brøler af latter, og det er en latter, som forsætter efter at nummeret er slut. Dette er, når revy er bedst.

Selv her i skrivende stund kan jeg ikke lade være med at småfnise for mig selv ved tanken om Ulf Pilgaard som Hanne Bech Hansen.

Fra anmelderstolen kan jeg kun sige, at Cirkusrevyen 2009 er et besøg værd. Men husk at gå på toilettet inden, hvis du vil undgå vandskader.